
Hovedbestyrelsen inviterer til online lejrbål
KFUM-Spejdernes hovedbestyrelse inviterer de større spejdere og ledere til online lejrbål onsdag den 16. februar kl. 19.00-20.00. Det kommer til at foregå via KFUM-Spejdernes facebookside her.
Aftenens vært er Tobias Simonsen fra hovedbestyrelsen, som undervejs inviterer gæster med til at fortælle om, hvordan det går med spejderarbejdet hos dem og særligt hvordan det går med at række ud som KFUM-Spejdernes nuværende strategi handler om.
Og så er der selvfølgelig intet lejbål uden bål, sange og sjove indslag undervejs.
Til det online lejrbål, bliver det muligt for dig og dine spejdervenner at være med, det kan i være på følgende måder:
Optag en video (cirka 3 minutter), hvor i laver en sketch, en sangleg, synger en sang eller hvad i ellers gør til jeres lejrbål. Derefter vælges nogle indslag ud til lejrbålet.
I kan også være med direkte til lejrbålet og vise jeres indslag.
Hvis du og din gruppe gerne vil være med, kan I skrive til tobias@kfumspejderne.dk.
Vel mødt ved bålet!