Hos mange grupper går pioneringsarbejdet lidt i ståi de mørke måneder. Det er ikke så sjovt, når ens fingre er blå af kulde og man ikke kan se, hvad man har lavet, når man engang er færdig med at stå og binde i mørket.
Men faktisk er der en fordel ved efteråret/vinterhalvåret! Nemlig mørket!
Man kan bruge det til fx at se en film på et lærred, man hurtigt kan pionere et stativ til med en trebuk/A-buk, der kan hænges et lagen op på.
Har man mod på en større opgave, kan man også også pionere biograf-siddepladserne i stedet for “bare” at ligge på en presenning med liggeunderlag og sovepose.
Man kan også lade troppen lave en biograf for de mindre spejdere.
Vejledning:
– Tænd et bål til popcorn – overvej, hvor I laver bål, så det ikke lyser op, når I skal se film.
– Gå i gang med at lave en trebuk.
– Læg presenningen ud der, hvor biografpladserne skal være.
– Lav popcorn.
– Bind et lagen op på trebukken (sørg for, at det sidder stramt og fast, så det ikke blafrer under filmen).
– Sæt projektor og computer op og gør filmen klar.
– Få samlet alle med deres soveposer/liggeunderlag.
– Se film 🙂