Kokosnødderne tømmes for mælk ved af bore huller i “ansigtet”.
Sav nødden over på midten og fjern frugtkødet (det smager godt).
Skægget på skallen kan du fjerne ved at skrabe eller slibe det væk.
Sav dit smykke groft ud, hvorefter der finpudses med fil og sandpapir. Skallerne er olieholdige og vil efter pudsningen fremstå med en mørkebrun farve. Du kan evt. smøre smykket med en lille smule madolie, når det er slebet færdigt, så bliver det ekstra flot.
Hvis du f.eks. laver en broche, kan du i en hobby- eller sy-forretning købe små hæftenåle til at lime bag på smykket.