Aktivitet

Nødhjælpsdøgnet

Foto: Johny Kristensen

Formål:

For at få et forhold til fattigdomsproblemet, og hvad det vil sige at modtage nødhjælp.

Forudsætninger:

At deltagerne deltager frivilligt, da dette kan være en hård oplevelse for danske børn.

Forberedelser:

Opgaven løses bedst på en lejr eller weekendtur, hvor deltagerne vil være sammen om projektet på en anden måde, end hvis det foregik til et spejdermøde. Brug et døgn på projektet. I tidsrummet bør der ikke være udmarvende aktiviteter men hele tiden nogle små aktiviteter der fanger deltagernes interesse. Vær opmærksom på, at deltagerne hurtigt vil blive irriterede og irrationelle pga. sult.

Metode:

Denne aktivitet skal skabe bevidsthed om fattigdomsproblemet i verden og hvad det vil sige at være afhængig af nødhjælp.

Beskrivelse:

Vælg et aftalt tidspunkt at starte nødhjælpsdøgnet på. Start med at sætte stemningen: fortæl om de lande hvor børn på spejdernes alder lever på denne måde, og hvilke vilkår de har. Udlever nødhjælpspakken til deltagerne og giv dem en vejledning i, hvad pakken indeholder og hvordan den bruges optimalt. Husk at tilpasse pakkens indhold til antal deltagere så de reelt føler sult under projektet, så det ikke kun bliver en dag med kedeligt mad. Man kan evt. starte projektet inden morgenmaden. Man kan også rationere vandet eller lade deltagerne hente det langt væk hvis de vil have noget, og lade dem koge vandet før det kan drikkes. Døgnet fyldes med almindelige aktiviteter som man ville gøre på en almindelig lejr. Følg døgnet op med, at deltagerne taler om deres sult, oplevelse af dagen og hvordan det fik dem til at reagere. De kan evt. føre dagbog undervejs.

En nødhjælpspakke til én person i én uge kan indeholde, ifølge Dansk Røde Kors:

» 2 kg hvedemel

» 50 g salt

» 500 g hvide bønner

» 1 kg ris

» 25 tebreve

» 150 g sukker

» ¼ l olie

» 1 kg pasta

» 2 pakker tørgær

Kunne du nøjes med det en hel uge?

Lavet af
Udfordrende aktiviteter – Spejder
Deltagere
3

Flere aktiviteter

Menu