Kom tæt på en shaman, der er i kontakt med naturen, og få råd til jeres søgen
Vi er nu i Hovsgol, Mongoliets nordligste Aimag.
I den nordlige del af Mongoliet er der mange høje bjerge – de højeste er over 4000 m. Der er store vidtstrakte skove, hvor der lever vilde dyr – bjørne, elge, ræve, bævere, ulve, hjorte. I det hele taget er de nordlige områder meget frodige.
Her finder man også Mongoliets største sø, Hovsgol-søen – faktisk en af de største søer i verden! Hovsgol-søen er så ren, at man uden problemer kan drikke vandet direkte af den. Om vinteren fryser det ned til -34*c heroppe nordpå. Søen fryser til, og man kan køre på den med biler fra den ene bred til den anden. Men det er ikke helt ufarligt. På bunden af Hovsgol-søen ligger adskillige russiske jeps og busser…
Heroppe lever der også rensdyrnomader. De bor ofte i tipier i stedet for i gerer som i resten af Mongoliet, og opdrætter rensdyr – ligesom samerne. De har en stærk tradition for shamanisme og åndedyrkelse. Shamanisme er en form for religion, hvor man tror, at alting i naturen har en ånd i sig. Det gælder om at holde sig gode venner med ånderne – fx ved at ofre mad til dem. En shaman er en person med et bestemt talent for at kontakte ånderne – enten naturens ånder eller ånder af døde folk. De bor i forskellige åndeverdener. Sydpå og i byerne findes mange turistshamaner, men heroppe nordpå lever de ægte shamaner, der kan besøge åndeverdenen og give jer svar på jeres spørgsmål.
Forberedelse:
Tipien slås op og materialer gøres klar. Shamanen tager plads i tipien, hvor han sidder under hele posten. Når patruljerne ankommer på posten, skal patruljerne besøge en shaman, der sidder i en tipi ved posten. Når en patrulje ankommer til aktiviteten, hører de først om det nordlige Mongoliet og derefter lidt om shamanisme, åndetro, hjælpeånder og shamanens rolle i samfundet.
Derefter skal patruljen lave en lille ongo – en læderlap skåret ud som en ånd, som shamaner bruger til at komme i kontakt med deres hjælpeånder. Denne ongo skal være patruljens beskyttende ånd – må derfor gerne laves lidt personlig med særpræg. Brug perler og hvad patruljen kan finde af sten, græs osv. Derudover skal de forberede et spørgsmål, de vil spørge shaman til råds om. Hvad patruljen spørger om er helt op til dem selv.
Når patruljen har en ongo klar, kommer de ind til shamanen i tipien. Her sker lidt shaman-halløj (noget trommedans og knoglekast).
Hos shamanen får patruljen til sidst et kort over åndeverdenen. Sådan et kort består tit af linjer eller veje, som beskriver åndernes vandren i åndeverdenen. En af disse linjer skal være en morsekode, som indeholder shamanens svar på patruljens spørgsmål (noget i retningen af ‘I vil nå jeres mål’) Når patruljen er ude af tipien igen, løser de morsekoden og er så færdige med posten.
