Oplev kultursammenstødet mellem spanierne og inkaer live!
Kampen om Sydamerika er blodig alvor, og der er ingen kompromiser. Dem, der først får udslettet alle modstandernes hærstyrker, “arméer”, har vundet.
Spanierne er lige ankommet til kontinentet og starter derfor i en svagere position rent territoriemæssigt, men de har stærkere våben, så når det kommer til kamp, er de bedre stillet.
Spilleregler og to størrelser af spillepladen er vedhæftet. Til at symbolisere arméer på pladen kan der eventuelt anvendes perler i forskellige farver.