Aktivitet

En rigtigt stor adventskrans

Lav en kæmpe stor adventskrans

Her en beskrivelse af hvordan de byggende en 4 meter stor adventskrans:
Vi skulle i Voksen Patruljen hos Harlev KFUM-Spejderne lave en adventskrans – en stor en. I hvert fald over 2-3 meter i diameter med lys og det hele.

Første skridt var ét arbejds/planlægningsmøde på 2 timer – og så var skelettet færdigt og delopgaver fordelt.

Af materialer brugte vi : ringen fra en gammel trampolin (den bestemte dermed diameteren på 4,21 meter), 22 meter kraftig vandslange, 20-30 træ-kryds til at styre diameteren (se billedet), 40 meter fårehegn, ca 600 kg grangrene, 25 meter stof til sløjfer samt 4 stk, glasfiberrør på Ø20 cm og 2 meter høje. Ja, og så lidt orange glasfiber til flammerne og 4 juletræskæder.

Af arbejdstid brugte vi: 6 timer på at danne skelettet (3 mand á 2 timer). 5 timer på at sætte/flette gran ind i fårehegnet (2½ mand á 2 timer) samt 2 timer på opsætning af selve lysene.
Den store adventskrans fik rigtig god omtale i medierne, og alle passagerer i buslinie 52 og 55,som kørte forbi, kunne efter mørkets frembrud nyde det flotte syn.

Glædelig jul og held & lykke med adventskrans-bygningen! 🙂

Lavet af
Ole Dyrby – patruljeleder for Voksen Patruljen, Harlev-Framlev Gruppe
Deltagere
2
Udviklingsområder
Fysisk
Selvstændigt
Intellektuelt
Socialt

Flere aktiviteter

Menu