En måde at spare brænde på ved madlavning, er ved at lave mere effektive bål. Den metode, som ses på billedet, er lavet ud af 8 fundablokke.
På billedet kan du få en fornemmelse af, hvordan det er bygget op, og ellers kan du se linket til højre.
Det smarte ved metoden:
- Du sparer brænde, da varmen kun stiger op til gryden.
- Bålet suger luft ind fra siden, og brænder dermed mere effektiv.
- Bålet fodres med brænde fra side, så børnene brænder sig ikke.
- Gryden står ikke på gløder, men bliver varmet af ilden. Dermed kan gryden komme på lige så snart der er gang i bålet.
- Gryden er i ståhøjde.
- Der slikker ikke lange flammer op langs gryden, som man kan brænde sig på.
- Fundablokke kan købes i næsten alle byggemarkeder og koster 12-15 kr stk.
Og der er sikkert endnu flere gode grunde.