Aktivitet

Det Store Batteriprojekt 2014 – Morseapparat

I 2013 og 2014 Kunne man hos KFUM-spejderne i Danmark deltage i DEN STORE BATTERIKAMPAGNE. Som del af kampagen kunne spejderne tage et specialmærke, som rummede en masse spændende aktiviteter.

Morseapparat :

Sikkerhed:

Brug aldrig strøm fra stikkontakter til eksperimenterne – dette er yderst farligt. Følg i stedet vejledningen. Det anbefales generelt, at der er en voksen leder tilstede under eksperimenterne. Afisolering af ledninger: I elkassen findes der en tynd, isoleret ledning. I flere af eksperimenterne skal du afisolere en ledning. Ledningen afisoleres for at kunne sætte krokodillenæb på ledningen. Du afisolerer en ledning, ved at klippe ca. 2 cm af den plastic der er uden om ledningen. Pas på, at du ikke klipper ledningen over. Dioder: En diode er en lille pære, der kan lyse svagt, når den får strøm. For at dioden kan lyse sættes diodens korte ben til batteriets minuspol (-) og diodens lange ben til pluspolen (+). Vær opmærksom på, at en lysdiode kun kan tåle en meget lav spænding. Sæt derfor ikke en lysdiode direkte på et batteri, da den kan gå i stykker.

Vejledning:

-Lav to ”kontakter”. Stik to tegnestifter ned i et træstykke med den afstand, som en papirclips er lang. De må ikke stikkes dybere ned, end at der kan sættes et krokodillenæb fast neden under hovedet af tegnestiften. Sæt en papirclips fast på den ene tegnestift, så den samtidig kan røre den anden på toppen.

-Afisolér de to lange ledninger i hver ende.

-Sæt en ledning med krokodillenæb i hver ende af de to lange ledninger.

-Forbind nu alle ledningerne, som vist på Illustrationen.

-Sæt nu den ene pære, batteri og kontakt ind i et rum, og de andre ind i et andet.

-Når man presser en papirclips på en kontakt ned på tegnestiften vil begge pærer lyse. Dette er smart, da man på den måde også har en fornemmelse af, hvor hurtigt man sender sine morsebeskeder. Så nu er det bare at komme i gang med at sende beskeder.

På www.spejderaktiviteter.dk kan du finde mange af de spændende aktiviteter fra DEN STORE BATTERIKAMPAGNE. Du kan også downloade kampagnematerialet som pdf fra både 2013 og 2014. God fornøjelse.

Lavet af
Christian Bloch Hansen
Tid
30 – 60 min
Deltagere
2

Flere aktiviteter

Menu