Aktivitet

Batteriprojekt 2015 – Vendespil

Vendespil

Formål

Denne aktivitet går ud på, at bæverne får at se hvilke typer affald, der bliver smidt i naturen og byrummet, og hvor grimt det ser ud. Desuden lærer de, hvad der skal gøres med affaldet i stedet for at smide det i naturen.

Forberedelse

Download brikker i højre side.

Print pdf-filen – helst i farver

Klip brikkerne ud

Hvis der er mulighed for det, så laminér brikkerne og klip dem ud igen. Det er vigtigt at klippe brikkerne ud, inden de lamineres, da brikkerne på den måde er mere vandtætte og kan bruges udendørs.

Beskrivelse

Legen er et klassisk vendespil, hvor alle brikkerne vender med bagsiden opad. Bæverne vender efter tur to kort hver. Hvis billederne ikke er de samme vendes bagsiden op igen, og det er næste bævers tur. Hvis billederne derimod er ens, så må der vendes to kort igen, inden turen gives videre.

Bæverne kan enten være delt i hold af to og to, som spiller mod hinanden, eller de kan spille mod hinanden én og én.

Udvidelse til legen

Brikkerne kan også lægges på en græsplæne, så man skal bevæge sig mere for at vende kortene. På den måde kan man være inddelt i familier og gøre legen sværere.

Tid
30 – 60 min

Flere aktiviteter

Menu