Open call: Bliv ungdomsdelegeret på DUFs delegeretmøde

Dansk Ungdoms Fællesråd holder generalforsamling 7. december 2024. Her sætter medlemsorganisationerne kursen for arbejdet i DUF det næste år. KFUM-Spejderne søger to unge spejdere til at deltage i organisationens delegation.

Foto af Ole Thye Gram

KFUM-Spejderne i Danmark er medlem af paraplyorganisationen Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). DUF varetager medlemsorganisationernes fælles interesser og har til formål, at fremme unges deltagelse i foreningslivet og demokratiet. DUFs Delegeretmøde er, ligesom landsmødet er i KFUM-Spejderne, DUFs højeste myndighed. Delegeretmøde afholdes den 7. december, hvor kursen for det næste års arbejde i DUF fastlægges. 

KFUM-Spejderne deltager på delegeretmødet med 10 repræsentanter, hvoraf vi søger 3-4 unge spejdere til delegationen. Delegationen kommer til at bestå af 8 delegerede og 2 repræsentanter fra Hovedbestyrelsen.

På delegeretmødet vil du møde 300 andre unge fra DUFs mere end 70 forskellige medlemsorganisationer. Du får derfor rig mulighed for at tale foreningspolitik med rollespillere, ungdomspolitikere, andre kirkelige organisationer og spejdere fra de andre korps.

Vil du være ungdomsdelegeret?

Send en kort beskrivelse af dig selv, hvad du laver til daglig og hvorfor du synes det er spændende at være med i KFUM-Spejdernes delegation. Derudover skal du kunne svare ja til de tre punkter:

  • Du er mellem 15-30 år
  • Kan deltage fysisk den 7. december 2024 på Hotel Nyborg Strand og virtuelt til KFUM-Spejdernes forberedelsesmøde den 18. november kl. 19:30-20:30.
  • Er motiveret til at blive klogere på de øvrige ungdomsorganisationer i DUF og ønsker at repræsentere KFUM-Spejderne til Delegeretmødet

Der er tradition for, at vi bliver og overnatter efter delegeretmøde til søndag, da der er fest lørdag aften. Vi sørger for overnatning og forplejning. Alle udgifter refunderes – også til transport.

Du skal forvente at afsætte tid til forberedelse inden delegeretmødet, så du kender de punkter, vi skal behandle på delegeretmødet. Ligeledes vil du modtage en introduktion til, hvordan DUF arbejder og hvordan Delegeretmødet bliver afholdt. Der afholdes et forberedelsesmøde d. 25 november i København om aftenen. Her mødes vi med vores samarbejdspartnere og diskuterer forslagene til delegeretmødet. Her du har mulighed for at præge vores fælles holdning. 

Lyder det som noget for dig så, send en mail til jacobgissel@kfumspejderne.dk senest d. 22. oktober.

Du kan læse mere om DUFs medlemsorganisationer her

,

Læs også

Menu