Styregruppen bag Medlemsservice er stolte af at kunne præsentere en lang række forbedringer og nyheder flere steder i systemet.
Vi får ofte nye ønsker fra jer brugere og sammen med vores frivillige, udviklerne og ejergruppen arbejder vi hele tiden på at forbedre systemet. Denne gang har vi haft fokus på “små, lækre ting til gavn for mange” og du vil opleve, at nyhederne findes rundt i mange hjørner af systemet. Her er et udpluk:
- Nudging af forældrene: Forældre har adgang til deres egne og deres børns data på samme login. De kan redigere data, tilmelde til arrangementer og ikke mindst betale kontingent i systemet.
- Genveje til kassereren: Der er mange kasserere, der har taget regnskabsdelen i brug og de får nu en smule kortere vej rundt i systemet.
- Arrangementstilmeldinger: Hver eneste dag tikker der tilmeldinger ind til ture, lejre og andre spændende arrangementer både lokalt og nationalt. Nu er der hele fire nyheder, der giver endnu mere fleksibilitet og mulighed for at tilpasse til jeres egne behov.
- Øget synlighed: Vi har også et par nyheder på listen, der handler om en bedre visning af oplysninger. Fx er børneattest er synlig fra frontend.
Læs mere på medlemsservice.nu
Vil du med på holdet?
Vi har et godt hold af frivillige, som du møder i supporten, på kurser osv. Du har også mulighed for at være med, hjælpe dine spejderkammerater og lære nyt om systemet.
Alle frivillige er inviteret med til Medlemsservice-dagen lørdag den 14. september, hvor vi mødes fysisk og blandt andet begynder snakken om, hvilke nye ting vi skal udvikle næste gang.
Læs beskrivelser af de forskellige frivillig-roller på medlemsservice.nu