Gør gruppen synlig med Hyttepakken

Gør gruppen synlig på næste centerlejr, gruppetur og for lokalsamfundet med ‘Hyttepakken’, som I finder på spejdertrykken.dk.

Din gruppe kan købe skilte, bannere og flag til hytten med hyttepakken. Bannere og flag er oplagt til synlighed, når i som gruppe er på tur, lejr eller afholder arrangementer. Hvis I samtidig søger tilskudspuljen, kan I få 10 procent på jeres samlede faktura.

spejdertrykken.dk finder I kampagnen ‘Hyttepakke’ under Outdoor. Pakken består af fem forskellige produkter:

  1. Bannere med et øje i hvert hjørne – lige til at hænge op på fx hytten eller et plankeværk.
  2. Krydsfinérskilte eller såkaldte streetskilte med vandfast tryk. Skiltene kan monteres på en standard europalle 120 x 80 cm, der sættes sammen som et A-skilt. Vi anbefaler, at man behandler skiltet med træbeskyttelse, så det kan modstå vind og vejr.
  3. Flag til flagstangen – både aflange gruppeflag og almindelige logoflag med ‘KFUM-Spejdrene’ påtrykt. Disse to typer flag fås i tre forskellige størrelser.
  4. Beachflag, hvor I selv bestemmer den påtrykte tekst, fx Familiespejder, gruppenavn eller ‘Kom med til spejder’. De kommer med jordspyd og stoftaske til stænger.
  5. Klistermærker i enten runde eller sekskantede former. Her kan teksten ligeledes redigeres efter eget valg.

Tilskudspulje

Gruppen kan søge om et tilskud på 10 procent efter køb af hyttepakken ved at søge hyttepakkepuljen, der er afsat til kampagnen. Ansøgningen kræver følgende:

  • Vælg minimum to forskellige produkter ud af de fem mulige fra pakken.
  • Puljen søges ved at sende kvittering og faktura for købet til info@kfumspejderne.dk inden den 30. juni 2024. Tilskuddet tildeles efter først-til-mølle-princippet, indtil puljen er tom. (Der kan tildeles max. 1000 kr. pr.gruppe.) 

Spørgsmål angående hyttepakkepuljen rettes til info@kfumspejderne.dk eller på tlf.: 70 10 26 66.

Find Hyttepakken på spejdertrykken.dk > Outdoor > Hyttepakke

,

Læs også

Menu