
Har du gode idéer til, hvordan KFUM-Spejdernes uddannelser til unge ledere skal formes? Så er du måske lige den styregruppen for uddannelse leder efter.
Vi kan tilbyde:
- Et udviklende fællesskab hvor uddannelse er i fokus, og hvor vores personlige værdier tilgodeses.
- Indsigt og bevægelse i korpsets nationale organisering, hvor vi refererer direkte til hovedbestyrelsen.
- Mulighed for at drive og være en del af nationale tiltag, der fremmer kvaliteten af uddannelse hos KFUM-Spejderne.
- Samarbejde med andre frivillige i organisationen og ansatte ved korpset.
Vi forventer at du:
- Har en del erfaringer med at lave uddannelse hos KFUM-Spejderne, gerne både ungekurser og voksenuddannelse.
- Du har tid til at deltage på korpsweekender og holde dagsmøder i styregruppen ca. 8-10 weekender om året.
- Du har erfaringer med korte og lange projekter og kan følge en opgave til dørs.
- God til at omsætte idéer til handling, god til at skabe fremdrift.
Vi leder efter 2 personer, som kan indgå i dette arbejde, og som har tid og lyst til at være en del af KFUM-Spejdernes organisation.
Lyder det her som noget for dig, så skriv om dig selv og send det til uddannelsesleder@kfumspejderne.dk
Dit skriv skal indeholde:
- Et kort oprids med din erfaring med at lave uddannelse
- Idéer til hvilke nye tiltag uddannelsen hos KFUM-Spejderne kunne tage
- Hvilke kompetencer du kan byde ind med i styregruppearbejdet
Det er vigtigt for os, at det er to personer der passer ind i vores eksisterende gruppe, og vi forholder os derfor ret til også at takke nej.
Arbejdsgrundlag
Styregruppens ansvarsområder inkluderer:
- Tage ansvar for udviklingen af en tidssvarende uddannelsesportefølje.
- Sikre driften af KFUM-Spejdernes uddannelser som helhed.
- Skabe uddannelseskultur på alle niveauer i organisationen, så vi får flere dygtige ledere.
- Sikre en høj kvalitet i KFUM-Spejdernes uddannelse.
- Implementere KFUM-Spejdernes strategi gennem styregruppens arbejde.
Du kan læse mere om styregruppens arbejdsgrundlag på Korpsportalen.kfumspejderne.dk
Arbejdsgrupper
Styregruppen har en ledelsesopgave over for vores arbejdsgrupper, som understøtter styregruppens mål og strategi.
Arbejdsgrupperne har følgende opgaver:
- HR laver uddannelsesweekender og er kontakt til stabene.
- PR laver reklame for korpsets kurser og hjælper stabe med PR for deres kurser.
- Drift modtager ansøgninger til ungekurser og opdaterer mål og ramme beskrivelser.
- VUF udvikler fremtiden voksenuddannelse.
Det vil sige, at én af SUDs vigtigste opgaver er at understøtte arbejdsgruppernes opgaver.
Du kan læse mere om arbejdsgrupper og styregruppens organisering på Kursushåndbog.kfumspejderne.dk
Organisering
Styregruppen for Uddannelse er organiseret således:
Styregruppeformand: Terkel Frank Bruun
Medlem: Helene Lund Thing
Medlem: Cecilie Majgaard Skak Frederiksen
Uddannelsesleder: Anja Hjorth Sørensen