Uddannelsesparaplyen vil gerne være større

Arbejdsgruppen UddannelsesDrift, der hører under Styregruppen for Uddannelse, søger flere hænder. Vil du være med?

Foto: Johny Kristensen

Arbejdsgruppen UddannelsesDrift, der arbejder under Styregruppen for Uddannelse, vil gerne være flere, og derfor åbner vi op for henvendelser og ansøgninger fra gode spejderkammerater, der kunne være interesserede i at arbejde med uddannelse. Hvis det er et arbejde, du er nysgerrig på og gerne vil bidrage til, så læs med.

Om UddannelsesDrifts opgaver

Arbejdsgruppens primære formål er at være med til at sikre kvaliteten i KFUM-Spejdernes uddannelser. Dette foregår blandt andet i arbejdet med at godkende kursusansøgninger. Ud over dette er en væsentlig opgave at gennemgå og opdatere kursernes mål- og rammebeskrivelser – en opgave, som er lige på tegnebrættet.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med at lave kurser, både unge- og voksenkurser, men det er ikke en forudsætning. Det vigtigste er, at du har mod på at sidde med om bordet, når det skal besluttes, hvilke kurser der skal udbydes, og godkende kursusansøgninger for primært ungekurser.

Det er også en fordel at kunne formulere sig på skrift og være klar på at kommunikere på mail, da en del af arbejdet består i at være i skriftlig dialog med kursusstabene.

Arbejdsgruppen består for nuværende af Jack og Josefine. Vi søger en én til to, der gerne vil være med i deres fremragende arbejde. Spørgsmål eller henvendelser om interesse kan sendes via mail til uddannelsesdrift@kfumspejderne.dk

Er det noget for dig?

Hvis du er nysgerrig på opgaven, kan du skrive mailen til uddannelsesdrift@kfumspejderne.dk og høre mere.

, ,

Læs også

Menu