12-10-2017
Connie Hedegaard giver sit bud på, hvad udsyn er for en størrelse, hvordan vi kan bruge den til at engagere os og få resultater i det, der er vigtigst at gøre noget ved.

Verden er ikke de andre


Jeg har som barn og ung levet og åndet for spejderbevægelsen. Og som patruljefører eller tropleder får man lidt mere ansvar, hvor det ikke kun handler om egne behov og hvad man selv skal, men hvordan gruppen kan spille sammen og få fællesskabet til at fungere. Værdier, dels fra spejderlivet og fra mine forældre, har ligeledes givet mig troen på, at det faktisk er muligt at skubbe tingene i en bestemt retning, og at man kan få noget ud af at engagere sig. Det har jeg gjort lige siden – som minister, klimakommissær og i det internationale arbejde. Det tager somme tider længere tid end man synes, det burde. Men det kan lade sig gøre. 
 

Forstå de andre 

Man får udsyn ved at gå ud i verden og møde mennesker – og hver gang får man lidt flere facetter på hvordan andre lever, hvilke vilkår og præmisser de lever under, hvilke udfordringer de har og hvordan deres bud på løsninger er. Man behøver selvfølgelig ikke at rejse helt til Langtbortistan for at forstå, hvordan det er for de andre. Hvis man bare holder sig alment orienteret og løfter blikket, er det min erfaring, at det er relativt nemt at engagere sig. Det kan være i det lokale fællesskab, en miljøforening eller noget helt andet. Bare man ikke er ligeglad, og at samfundet ikke er de andre, men noget, man føler sig en del af. 
 

Du skal ville noget 

For at gå ud og møde de andre, er det også vigtigt, man har gjort sig tanker om, hvad det er for et fundament, man selv står på, og hvad der er vigtigt for én selv at kæmpe for. At man ikke bare lader sig flyde med og blive påvirket af det ene og det andet. Vi udsættes jo for en evig strøm af spam med indtryk, tilfældige input og folk, der vil lægge beslag på vores tid. Det er vigtigt at sige ”Stop. Der er noget, der er vigtigere for mig og det vil jeg fokusere mere på ”. Ved at gøre sig de tanker, får vi langt mere ud af at gå ud i verden og møde de andre. I sidste ende handler det om at have forståelse for og tiltro til ens egne evner og kende sine egne værdier – og ikke kun være iagttager af ens eget nære samfund. 

Gensidigt afhængige 

Der er en tendens til for tiden at kigge indad og kun indad, men vi lever jo i en verden, der i høj grad hænger sammen. Det, der sker det ene sted, påvirker, hvad der sker et andet sted. Det er naivt at tro, at vi kan sidde som individer eller små fællesskaber uden ansvar for det, der foregår omkring os. Derfor er det nødvendigt at løfte blikket og se, om der er noget, vi kunne blive inspireret af hos andre, og om vi har noget at bidrage med til de andre. Jeg arbejder jo meget med miljø og klima, og her er det meget tydeligt, at vi er gensidigt afhængige af hinanden og har mange store fælles udfordringer. Det er afsindigt vigtigt, at verden forstår, at vi får taget ordentligt fat på tingene i tide. Det er jo ikke nok kun at påpege problemerne, men også at komme med løsninger.

For vi har alle sammen en stemme. Den kan blive hørt - eller ikke blive hørt. Det er svært at vide, hvor man får det fra – det, at man intuitivt kan sige: ”Ej, det her går ikke.” Jeg er vokset op med den bevidsthed, at hvis man synes, noget er for galt, så må man gøre noget ved det. Og dem, der sætter sig ind i tingene, så de har argumenterne, præger udviklingen.

Det er vigtigt at huske på i en tid, hvor det er fristende at sige: ”Jeg orker ikke at følge med i alle de frygtelige ting, der sker i verden. Det er alt for uoverskueligt. Kan jeg ikke bare slå blikket ned og lukke mig ind i mit eget nære liv?” Nej, siger jeg. Vi, der er privilegerede med ressourcer og kræfter, skal kende vores ansvar, og hvad vi kan bidrage med. Selvfølgelig skal vi ikke tage alle verdens byrder på os, men måske vælge et par områder. Og så viser det sig jo gang på gang, at somme tider skal der ikke så mange til at gå sammen om at lave eller ændre noget - hvad det så end er. 

CONNIE HEDEGAARD

Connie_Hedegaard_i_ildhu_2017.jpg


BESTYRELSESKVINDE

57 år, opvokset i Holbæk.

Var spejder hos KFUK (i dag De grønne pigespejdere) fra hun var otte til 19 år.

Fhv. EU-klimakommissær og konservativ minister i Danmark. 

I dag har hun diverse formands- og bestyrelsesposter, bl.a. er hun i bestyrelsen i Middelgrundsfonden siden marts 2015 og formand for den internationale miljøfond, KR Foundation.

Tidl. konservativ folketingspolitiker, journalist og redaktør.

Læs mere fra ledermagasinet Ildhu

Ildhu_03_2017_forside.jpg


Læs det nyeste Ildhu 03 - 2017


Her finder du artiklen med Connie Hedegaard, der indgår i temaet Udsyn. Derudover kan du læse om spejdermetoder fra Tunesien, kristendomsformidling i spejderarbejdet og flygtninge, der kom på spejderlejr for første gang.  


Du kan også finde tidligere udgaver af Ildhu